Bombay karry

…eller rettere Mumbai karry

 Til 4 personer

2 løg, hakkede
2 hvidløg, knust
2 grønne chilier, hakkede
1 spsk ingefær, revet
1 1/2 tsk gurkemeje, stødt
1 tsk spidskommen, stødt
1 spsk koriander, stødt
1 tsk chilipulver
1 kg oksekød eller lammekød, skåret i tern
Salt
Olie
1 ds hakkede tomater
2,5 dl kokosmælk
Frisk koriander og cashewnødder til garniture

Opvarm en wok/stegepande og steg løgene bløde i lidt olie. Tilsæt hvidløg, chili, ingefær, gurkemeje, spidskommen, koriander og chilipulver som steger med i 30 sekunder. Tilsæt herefter kød som brunes og vendes i krydderiblaningen. Rør salt og tomater i og lad det simre i 1 time eller til kødet er mørt. Tilsæt herefter kokosmælk og kog videre i 5-10 minutter eller til saucen er blevet tyk. Server retten med frisk koriander og usaltede cashewnødder på toppen – eller med hakket chili som vist på billedet. Spises til ris eller naan brød.

Velbekomme…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *