Aspargesrisotto

Superlækker forårsret – og så er den næsten sund.

200 g risottoris
1 bundt grønne asparges (gem enderne)
4 spsk. olivenolie
1 løg, hakket
1/2 dl hvidvin
1/2 l. hønsebouillon
3 dl. afkog af aspargesenderne (kog enderne med 3 dl. vand 5 minutter. Du skal bruge vandet)
Frisk basilikum, hakket
50-75 g revet parmasan
1 spsk. citronsaft

Start med at gøre ingredienserne klar. Knæk aspargeserne, så den kedelige ende ikke ryger i risottoen – hold i begge ender og knæk. Den ende med spidsen er den gode – den skal i risottoen. Den anden, kedelige ende, skal der laves et lille afkog af. Den gode enden af aspargesen skæres i 1 cm stykker. Basilikummen hakkes groft.
Varm lidt olie i en gryde og svits risene sammen med løget et par minutter ved medium varme. Tilsæt hvidvinen og lad det dampe lidt. Så tilsættes bouillonen 1 dl. af gangen (start eventuelt med 2 dl). Lad væsken trække ind i risene ved svag varme. Når væsken er suget op, tilsættes endnu en dl. bouillon. Sådan fortsætter man indtil bouillonen er brugt op. Når der er ikke er mere bouillon, fortsætter man med asparges-vandet. Når dette også er suget op, og risene er ved at være dejlige og bløde (med en lille smule bid – al dente), tilsættes aspargesen og basilikummen og det skal lige røres rundt et par minutter. Så tilsættes parmasanosten. Så skal den færdige risotto lige stå og sætte sig et minut eller to og så skal den spises.


Udgivet

i

, , ,

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *