Kategorier
fjerkræ God mad Kyllingeretter Nem mad

Pollo Lippert

Otte kyllingelår
Fire skiver brød, fx toast
Fire tykke skiver bacon
1 citron
Olivenolie
Salt og peber
Kartofler
Smør

Del brødskiverne og baconskiverne i halve, skær syv tynde skiver af citronen. Krydr kyllingelårene med salt og peber.
Find et kraftigt stålspyd og stang først et kyllingelår, derefter en skive bacon, en skive brød og en skive citron – efterfulgt af endnu et kyllingelår. Sådan bliver du ved til det ottende lår (eller hvor mange I nu har brug for), der afslutter rækken. Hæld olie ud over.
Skræl kartofler og skær dem i noget der minder om kvarte. Bring letsaltet vand i kog, smid kartoflerne i og lad dem koge i en fem minutters tid.
Varm ovnen op til 250 grader.
Hæld vand fra kartoflerne og smid dem i en bradepande, bland med smør efter smag, krydr med salt og peber, rør rundt.
Placer spydet i ovnen over kartoflerne og skru ned til 200 grader. Steg i 35 minutter, tænd for var varmluft og steg i yderligere 10 minutter, eller til brød og bacon er gyldent. Server i varmt fad. Ret godt, fantastiske kartofler.