Kategorier
Brød og bagværk

Koldhævede franske flütes

Lækkert flüte med god krumme

3 flütes

750 g hvedemel
1/2 liter iskoldt vand
15g gær
3 tsk salt

Start i god tid – helst dagen før.
Hæld det meste af melet i en skål og hæld det iskolde vand over. Ælt det i 10 minutter. Det er en god idé at bruge en håndmixer eller en røremaskine. Det kan være lidt hårdt arbejde for håndmixeren, så hold et par pauser… Dejen skal være god elastisk. Tilsæt mere mel lidt af gangen.
Herefter skal gæren smuldres i dejen i bittesmå stykker – den skal nemlig æltes helt ud i dejen, så den ikke kan ses. Drys saltet i og ælt igen nogle minutter. Når alle ingredienserne er i, og det hele er æltet godt sammen, skal det sættes i køleskabet i 6-8 timer.

Når dejen har hævet, skal den ud på bordet (hvor der selvfølgelig skal være mel på). Den skal ikke æltes mere, men bare skrabes ud på bordet. Form forsigtigt dejen til en rektangel og del den så i tre lige store stykker. Forsigtig forsigtig – luften må ikke pressen ud af dejen.
Læg brødene på bagepladen og sno den en omgang, så de ikke flyder ud.
Drys dem med mel og lad dem hæve 30 minutter.
Skær et par snit eller tre i brødene og bag dem på nederste rille i ovnen ved 275° i 8 minutter og derefter i 20 minutter ved 200°.

Sæt dem på en rist når de er færdige.

Kategorier
Forretter

Asparges med parmasan

En hurtig nemmert

4 personer

2 bdt. asparges
en håndfuld parmasanost
Lidt olivenolie

Knæk det kedelige af aspargeserne (hold i hver ende og bøj. Så knækker den dér hvor den skal).
Strø friskrevet parmasanost over og hæld lidt olie over. Bag det 10 minutter ved 200 grader i ovnen.

Kategorier
Forretter Supper

Muslingesuppe

The soup from heaven!

Forret til 4
Hovedret til 2
Dejlig enkel og virkelig velsmagende suppe.

1 kg friske blåmuslinger
1 finthakket løg
2 finthakkede fed hvidløg
2 gulerødder skåret i tynde strimler
½ finthakket bladselleri
1 porre – det grønne i tynde strimler, det hvide finthakket
3 dl tør hvidvin (den billige Frascati fra Netto er fin). Alternativt kan 3 dl af hvedeøllet du drikker til bruges.
1 dl hønsebouillon

Gør muslinger klar. Rens dem under koldt rindende vand. Dem der er lukket, eller lukker sig når der bankes lidt på dem, skal bruges – resten smides ud.
Varm en stor gryde og svits grøntsagerne i lidt olie i et par minutter og hæld vin og bouillon ved. Lad det stå et 5 minutters tid.
Smid muslingerne i gryden og læg låg på. Lad det dampe 4-5 minutter til muslingerne har åbnet sig igen.
Dem der stadig er lukket skal kasseres!

Spis brød og drik en kølig Paulaner weissbier til.

Kategorier
God mad Supper

Thaisuppe med kylling

Nem thaisuppe der smager af noget!
(pas på – den er lidt stærk)

4 personer
2 kyllingebryster mindre stykker
1 løg i både
250 g champignoner i grove skiver
1 stang citrongræs skåret skråt i 1-1½ cm stykker
2 “golfkugler” ingefær skåret i grove skiver
2 forårsløg skåret skråt i 1-1½ cm stykker (gem det grønne)
4 kaffir-limeblade
1 ds. kokosmælk
1 liter vand
1 hønsebouillon-terning
1 brev thai gul karry (kan i København bla. købes i japanerbutikken ved søerne på Nørrebrogade)

Steg kyllingestykkerne i en gryde med lidt olienolie og lidt salt og peber.
Hæld ½ liter hønsebouillon, ½ liter vand, 1 dåse kokosmælk og den gule karry i gryden og kog det op.
Put resten af ingredienserne i gryden og lad det simre et kvarters tid.
Drys det grønne af forårsløgene i suppen og lad det varme op.

Så er den færdig 😉

Kategorier
Brød og bagværk

Tinas superboller

Uden tvivl de bedste boller i verden!
Det her er de nemmeste og bedste boller man efter min smag kan bage. Og man får ikke fedtede fingre af dejen…

10 g gær
2 dl havregryn
8 dl hvedemel (brug evt. 4dl hvede og 4dl spelt, så det også sundt)
½ liter koldt vand
2 tsk. salt

Opløs gær og salt i vandet. Tilsæt havregryn og mel lidt ad gangen mens der røres godt rundt.
Når det hele er rørt i skal dejen være lidt klistret og ikke til at ælte med hænderne. Sølvpapir over skålen og lad dejen overnatte i køleskabet natten over (minimum 8 timer).
Brug to skeer til at “forme” bollerne. De skal bare klaskes ned på en bageplade med bagepapir – der bliver ca. 12-15 boller.
Fuld skrue (240-250’ish grader) på ovnen og så ind med bollerne. Kommer de i kold ovn, skal de bage 20-25 min. er ovnen varm, skal de ikke have mere om 15-16 min.

Hvis man gerne vil have bollerne grovere, kan man sagtens erstatte 1 dl hvedemel med femkornsblanding. Det smager også rigtig godt!

Kategorier
Forretter Supper

Jordskokkesuppe med stegte tigerrejer

Sund og lækker
Dejlig cremet suppe med en frisk smag af ingefær.

Forret til 4
Hovedret til 2

400 g skrællede jordskokker i små stykker
2 små skalotteløg i tern
Det hvide af 1 porre i ringe
1 skrællet æble i mindre stykker
Frisk ingefær – en lille golfkugle i små stykker
1 spsk olie
1/2 l hønsebouillon
1/2 l letmælk
knivspids revet muskatnød
God håndfuld tigerrejer uden skal, optøet (dem fra Netto)
en klat smør til stegning af rejerne

Sauter jordskokker, skalotteløg, porrer, ingefær og æble i olien, til løgene er blanke.
Tilsæt bouillonen og lad det småsimre til grønsagerne er møre.
Tilsæt mælken og blend suppen. Hæld suppen tilbage i gryden og smag til med salt, peber og muskatnød.

Steg rejerne i smøret, til de får lidt farve.
Fordel rejerne i 4 dybe tallerkener. Varm suppen igennem og hæld den over rejerne.

Nyd suppen med et groft brød til.

Kategorier
Pasta og risotto

Verdens hurtigste ret – Pasta med tigerrejer

1 – 2 – 3 – 4 – så der mad
Det kan ikke gå meget hurtigere. Det tager ikke 20 minutter at lave denne ret.
Den er supersimpel og smager fortryllende!

2 personer
En god portion frosne tigerrejer (gerne dem fra Netto, der er renset og pillet)
3-5 fed hvidløg
2-300 g champignon
1 pakke cherrytomater skåret i halve
1 pose pinjekerner
2 tsk stødt paprika
1 tsk Cayennepeber
salt og peber
Persille
250-300g spaghetti (vi plejer at bruge fuldkorns-pasta)

Sæt vand over til pastaen og sæt dem over at koge.
Rist pinjekernerne ved svag varme til de er gyldne og sprøde.
Steg de frosne rejer med et par fed hvidløg (ekker tre) skåret i tynde skiver i en sauterpande med en god sjat olie. Der kommer en god sauce ud af det, så gem det hele i en dyb tallerken.

Tør panden af og hæld mere olie på. Steg champignon med et par ekstra fed hvidløg, paprika og lidt salt og peber til de begynder at afgive vand. Smid rejerne og rejesaucen i panden sammen med de ristede pinjekerner og tomaterne.
Når pastaen er færdig skal det hele bare blandes.

Drys den hakkede persille over og spis 😉

Kategorier
Pasta og risotto

Spanske kødboller i stærk tomatsauce

Dejlig stærk ret med lækre kødboller

Kødboller:
500 g hakket kød – vælg dét du bedst kan li’ (oksekød eller svinekød er ritti godt!)
1 løg – fint hakket
1 fed finthakket hvidløg
1 æg
1 spsk vand
1 fint hakket chili (med kerner = meget stærk)
1 tsk stødt koriander
Salt og peber

Bland ovenstående og lad det hvile ½ time.

Mens kødet slapper af, kan saucen laves:

Sauce:
1 hakket løg
1 fed hvidløg
1 spsk. tørret basilikum
1 spsk. tørret oregano
2 ds. flåede tomater
1 finthakket chili
½ tsk sukker

Svits løg, hvidløg, basilikum, oregano og chili et par minutter. Smid timaterne i gryden sammen med sukker og lad det simre ½ times tid.

Kødbollerne formes med en ske til en masse kugler og puttes i saucen. Når alle bollerne er i gryden, skal det have 10 minutter med låg på.
Kog pastaen i mens.

Drik en dejlig kraftig rødvin til – så bliver det ikke meget bedre 🙂

Kategorier
God mad Kyllingeretter Nem mad

Pollo alla cacciatore

Kyllingegryde med champignon
eller pollo alla cacciatore som det kalder det i Italien

Det er favoritretten! Kyllingelår med en lækker tomatsauce med god frisk pasta til.

4 spsk. olivenolie
4 skiver pancetta
4-6 stykker kylilingelår
2 fed hvidløg
2 rødløg
500 g flåede tomater
250 g champignon i skiver
1 kvist rosmarin
1 laurbærblad
1½ dl tør hvidvin
3 dl hønsebouillon
Salt og peber
Friskhakket persille

 

Varm olien i stegegryde, steg pancetta 2-3 min til brunet.
Rør hele tiden i gryden for at undgå at pancettaen brænder på, tag dette op af gryden.
Brun kyllingestykkerne i olien.
Tag kyllingen op, kom hvidløg, løg, tomater og champignon i gryden, svits i 5 minutter. Rør hele tiden. Kom kyllingen tilbage i gryden.

Tilsæt krydderurterne, vinen, bouillonen og pancettaen ved. Krydr med salt ogpeber.
Lad retten snure sammen ca. 1 time.

Drys friskhakket persille over inden den serveres.

Frisk pasta er lige hvad der skal til!

Kategorier
Pasta og risotto

Gnocchi di patate

Det er jo slet ikke så svært.
Jeg troede, at det var besværligt og svært, at lave sådan nogle gnocchi’er, men efter at have prøvet det et par gange, er det ingen sag.
4-6 personer hvis det er dem eneste ret
6-8 personer hvis det er pastaretten i den store italienske menu

1 kg kartofler
1 æg
ca. 350 g. durumhvede

1 kg kartofler kogt og mast til mos.
Knæk 1 æg i mosen og pisk luft i med en gaffel
Så kommer det lidt svære. Mængden af mel. Jeg brugte ca 350 g. durumhvede. Så var det perfekt, men tag lidt af gangen. Mosen skal blive til en dej, og den skal være så ikke klistrer, og så skal den være dejlig elastisk.
Tag et mindre stykke af dejen og rul den til en pølse, ca. 1-1½ cm i diameter og klip stykker af 1-2 cm af.
Kog dem i letsaltet vand til de flyder ovenpå – så er de færdige.

Lav en lækker tomatsauce til og server det ryyygende varmt!