Sådan skal en god, gammeldags chokoladekage se ud og ikke mindst smage!
Til kagen skal du bruge:
6 æg
450 g sukker
375 g mel
6 tsk bagepulver
6-7 spsk. kakao
6 tsk. vaniljesukker
3 dl. mælk
450 g smeltet margarine
Æg og sukker piskes sammen. Pisk mel, kakao, bagepulver og vanilje i skiftevis sammen med mælken. Pisk den smeltede margarine i.
Dejen hældes i en smurt bradepande og bag den ved 160 grader (varmluft) i 40 minutter.
Lad kagen køle ned.
Til glasuren skal du bruge:
200 g smeltet margarine
1 dl. stærk kaffe
200 g kokosmel
300 g flormelis
6 spsk. kakao
Lidt vanillesukker
Bland alle ingredienserne og hæld det på kagen. Lad det lige sætte sig lidt inden spisning 🙂