Dejlig stærk ret med lækre kødboller
Kødboller:
500 g hakket kød – vælg dét du bedst kan li’ (oksekød eller svinekød er ritti godt!)
1 løg – fint hakket
1 fed finthakket hvidløg
1 æg
1 spsk vand
1 fint hakket chili (med kerner = meget stærk)
1 tsk stødt koriander
Salt og peber
Bland ovenstående og lad det hvile ½ time.
Mens kødet slapper af, kan saucen laves:
Sauce:
1 hakket løg
1 fed hvidløg
1 spsk. tørret basilikum
1 spsk. tørret oregano
2 ds. flåede tomater
1 finthakket chili
½ tsk sukker
Svits løg, hvidløg, basilikum, oregano og chili et par minutter. Smid timaterne i gryden sammen med sukker og lad det simre ½ times tid.
Kødbollerne formes med en ske til en masse kugler og puttes i saucen. Når alle bollerne er i gryden, skal det have 10 minutter med låg på.
Kog pastaen i mens.
Drik en dejlig kraftig rødvin til – så bliver det ikke meget bedre 🙂