Stegeben med mos og bagte rødbeder

God gammeldaws stegeben med lidt lækker kartoffel/gulerod-mos, bagte timian-rødbeder og en lækker fuldfed sovs

Til 2 personer
ca. 1 kg flade stegeben (noget svineryg)
Vindruekerneolie
salt og peber
2 gulerødder skåret i stykker
2 løg i halve
1 æble, skrællet og halverede
1 l vand

Til mosen:
1 kg kartofler
En god klat smør
1 kg rødbeder, skrællet og skåret i mundrette stykker
2 kviste frisk timian
Lidt olivenolie

Alright! Varm en god stor gryde godt op og hæld en god skvæt olie i. Imens skærer ud så stykkerne der er 2-4 ben på hver. Brun benene godt sammen med salt og masser af peber. Når de er brunet godt smider man gulerødder, løg og æwler i gryden sammen 1 liter vand. Lad det koge godt 1 1/2 time.
Start ovnen på 200 grader.
Bland rødbeder, timian med lidt olivenolie og stil det i ovnen når der er 1 time tilbage af kogetiden og lad dem bage derudaf.

Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker. Når der er ca. 20 minutter tilbage af kød-kogetid, koges de bløde. Husk at gemme vandet – det skal bruges til mosen.
Når så kødet har kogt 1 1/2 time, tages kødet op og lægges til side. Hæld vandet igennem en si og gem både vand og gulerødder. Vandet, som er blevet til en superlækker sauce, hældes i en mindre gryde og koges videre. Gulerødderne puttes i gryden med kartoflerne, klar til mosning. De giver en rigtig god smag til kartoffelmosen.
Mens saucen koger videre, skal kødet lige lynsteges i lidt smør, så det bliver sprød og mosen skal laves. Mosen er bare mos, så det er der ikke så meget at skrive om… Kartofler, gulerødder, en lille smule kartoffelvand, god klat smør, lidt mælk, salt og peber moses sammen… bum… Saucen jævnes til sovs med lidt marizena eller lidt meljævning og rødbederne tages ud af ovnen.

Så er det hele vist klar til servering 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *