Kategorier
Fisk God mad Nem mad Thai

Torsk i kokos og grøn karry, thai-style

Jeg har egentlig ville lave denne ret – eller noget der minder om – i lang tid, men det er først nu, det rent faktisk er blevet til noget. Og heldigvis fik jeg taget mig sammen! Det var ret godt 🙂

Til 4 personer skal bruge:

4-500 gram frisk torskefilet

3-4 peberfrugter, skåret i stykker

1 squash, skåret i stykker

5 forårsløg, skåret i tynde, skrå skiver

1 god tommelfinger ingefær, hakket fint

2 fed hvidløg, hakket fint

1 spsk. grøn karrypasta

1 bundt frisk koriander, hakket

1 lime, skåret i både

2 dåser kokosmælk

Olivenolie til stegning
Varm olien godt op i wokken og bland karrypastaen i. Steg grøntsagerne med ingefær og hvidløg nogle minutter. Hæld kokosmælk over og bring det i kog.

Bland forårsløg og koriander i og læg torskestykkerne i wokken, så kokosmælken lige dækker. Læg låg på og giv det cirka 10 min.

Vi spiste basmatiris til og det fungerede helt godt 🙂

Kategorier
Fisk God mad

Torsk a la italiano al forno

Opskrift på torsk på en lækker og anderledes måde. Det hele skal bare samles og sættes i ovnen i 15 min, så er der mad. Vi plejer at lave denne ret, når jeg har været på Øresund og fange friske torsk. Det bliver virkelig let og lækkert.

Du skal bruge
4-500 g torskefilet
6-8 friske tomater
2-3 kugler mozzarella
Et bundt frisk basilikum
God olivenolie
Salt og peber

Skær torsken i stykker/skiver, så den kan lægges lag-på-lag med tomat, mozzarella og basilikum skiftevis. Når fadet er fyldt hældes en god sjat olie over og der drysses med lidt havsalt og kværne peber over.
Giv herligheden 15 minutter ved 200 grader i ovnen og spis med lidt lækker pasta og et glas hvidvin.

Velbekomme 🙂

Kategorier
Fisk

Torsk papilotte med saltbagte kartofler

Fabelagtig fantastisk fisk
Til 2 personer
2 stykker torskefilet
1 porre i skiver
1 fennikel i skiver
6 cherrytomater i små både
1 spsk fennikelfrø
1/2 spsk peberkorn
Hvidvin
Persille, hakket
Olivenolie
1 bk små kartofler
Havsalt
Salt og peber
Vend kartoflerne i olivenolie og havsalt. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter eller til de er gyldne.
Steg porrer, fennikel og tomater på panden i lidt olivenolie i 4 minutter. Hæld fennikelfrø og peberkorn i en morter og knus til pulver.Tag to stykker bagepapir. Placer halvdelen af grøntsagerne i midten af hvert stykke og placer 1 stk fisk ovenpå hver af dem. Drys salt, peber/fennikel-blanding samt hakket persille ovenpå. Fold bagepapir henover fisken og fold kanterne, så du får en lille pakke. Inden pakken lukkes hældes 1/2 dcl hvidvin i hver pakke. Bag pakkerne i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Server straks sammen med kartoflerne og et koldt glas hvidvin.
Velbekomme…
Kategorier
Fisk Forretter God mad Nem mad Tilbehør

Ingefær-marineret laks

1 kg rå laksefilét – havørred kan også anvendes
2 spsk. salt
1 spsk. sukker
25g ingefær

Sådan!
Såfremt fisken er frisk, skal den en tur i fryseren – min. 8 timer. Det dræber de skadelige bakterier.
Hvis ikke fiskehandleren har fjernet alle benene, skal man lige sikre sig, at der ikke sidder nogle tilbage i midten.
Bland salt og sukker og læg det på de to filetter, som herefter lægges i et fad med de bestrøede mod hinanden.
Fadet dækkes med folie og sættes køligt et døgn. Siderne vendes 3-4 i marineringsforløbet. Fintrevet ingefær smøres på fileterne 4 tmer før servering. Skrab ingefær af inden udskæring.

Server med Sauce Verde* og lækkert rugbrød.

*Sauce Verde
Creme Fraiche eller Græsk youghurt
Limesaft
Sukker
Frisk dild
Frisk persille
Salt
Peber
Bland det hele til en dressing, smag til og rør juliennerevet limeskal i.

Kategorier
Fisk God mad Nem mad Pasta og risotto

Frisk pasta med laks

Double trouble…
Denne er egentlig bare en kombi af to andre opskrifter her på siden. men det smager fortrinligt sammen, så det er bestemt ulejligheden værd…

http://www.dengodemad.dk/pasta-verde/ + http://www.dengodemad.dk/frisk-laks-med-persille/ = dejlig mad

Kategorier
Fisk God mad Nem mad

Frisk laks med persille

Ultra nemt og virkelig lækkert

2 stykker frisk laks
1 bundt kruspersille
Godt med salt
Godt med friskkværnet peber
Lidt olivenolie
Evt. lidt saft fra en citron

Gnid laksen først med olie og så med salt, peber og persille og bag den 15 minutter ved 200 grader.

Mere skal der ikke til og den smager rigtig godt til eksempelvis Aspargesrisotto eller min Pasta Verde.