Kategorier
Pasta og risotto Supper

Blåmuslinger med tortelloni

Et alternativ til muslingesuppe

4 personer
1 kg blåmusinger
250 g tortelloni med persille og pecorino (friske)
2 tomater skåret i skiver
1 løg, hakket
1 gulerod, hakket i mindre stykker
1 kop hvidvin
Lidt creme fine
Lidt olivenolie

Rens muslingerne under rindende, koldt vand – tjek om de skal kasseres. De muslinger der ikke lukker sig når du renser den, skal kasseres. Bank dem eventuelt mod kanten af vasken for at “vække” dem…
Svits løg, hvidløg og gulerødder i et par minutter. Hæld muslingerne over og tilsæt hvidvinen – sæt låg på.
Mens dette damper lidt, koges tortellonien.
Når pastaen har kogt (et par minutter) tilsættes tomatskiverne til muslingerne sammen med creme fine. Tilsæt tortellonierne til sidst og server med lækkert brød til.

Kategorier
Forretter Supper

Muslingesuppe

The soup from heaven!

Forret til 4
Hovedret til 2
Dejlig enkel og virkelig velsmagende suppe.

1 kg friske blåmuslinger
1 finthakket løg
2 finthakkede fed hvidløg
2 gulerødder skåret i tynde strimler
½ finthakket bladselleri
1 porre – det grønne i tynde strimler, det hvide finthakket
3 dl tør hvidvin (den billige Frascati fra Netto er fin). Alternativt kan 3 dl af hvedeøllet du drikker til bruges.
1 dl hønsebouillon

Gør muslinger klar. Rens dem under koldt rindende vand. Dem der er lukket, eller lukker sig når der bankes lidt på dem, skal bruges – resten smides ud.
Varm en stor gryde og svits grøntsagerne i lidt olie i et par minutter og hæld vin og bouillon ved. Lad det stå et 5 minutters tid.
Smid muslingerne i gryden og læg låg på. Lad det dampe 4-5 minutter til muslingerne har åbnet sig igen.
Dem der stadig er lukket skal kasseres!

Spis brød og drik en kølig Paulaner weissbier til.

Kategorier
God mad Supper

Thaisuppe med kylling

Nem thaisuppe der smager af noget!
(pas på – den er lidt stærk)

4 personer
2 kyllingebryster mindre stykker
1 løg i både
250 g champignoner i grove skiver
1 stang citrongræs skåret skråt i 1-1½ cm stykker
2 “golfkugler” ingefær skåret i grove skiver
2 forårsløg skåret skråt i 1-1½ cm stykker (gem det grønne)
4 kaffir-limeblade
1 ds. kokosmælk
1 liter vand
1 hønsebouillon-terning
1 brev thai gul karry (kan i København bla. købes i japanerbutikken ved søerne på Nørrebrogade)

Steg kyllingestykkerne i en gryde med lidt olienolie og lidt salt og peber.
Hæld ½ liter hønsebouillon, ½ liter vand, 1 dåse kokosmælk og den gule karry i gryden og kog det op.
Put resten af ingredienserne i gryden og lad det simre et kvarters tid.
Drys det grønne af forårsløgene i suppen og lad det varme op.

Så er den færdig 😉

Kategorier
Forretter Supper

Jordskokkesuppe med stegte tigerrejer

Sund og lækker
Dejlig cremet suppe med en frisk smag af ingefær.

Forret til 4
Hovedret til 2

400 g skrællede jordskokker i små stykker
2 små skalotteløg i tern
Det hvide af 1 porre i ringe
1 skrællet æble i mindre stykker
Frisk ingefær – en lille golfkugle i små stykker
1 spsk olie
1/2 l hønsebouillon
1/2 l letmælk
knivspids revet muskatnød
God håndfuld tigerrejer uden skal, optøet (dem fra Netto)
en klat smør til stegning af rejerne

Sauter jordskokker, skalotteløg, porrer, ingefær og æble i olien, til løgene er blanke.
Tilsæt bouillonen og lad det småsimre til grønsagerne er møre.
Tilsæt mælken og blend suppen. Hæld suppen tilbage i gryden og smag til med salt, peber og muskatnød.

Steg rejerne i smøret, til de får lidt farve.
Fordel rejerne i 4 dybe tallerkener. Varm suppen igennem og hæld den over rejerne.

Nyd suppen med et groft brød til.